Danish
English

Spangenberg & Madsen søger erfaren VVS-ingeniør

Albertslund, Danmark - El

Er du ingeniør eller lignende med VVS og ventilation som speciale? Og brænder du for at bruge din faglighed på nye måder i komplekse byggeprojekter sammen med de dygtigste kolleger?

Så er du måske den rette til stillingen som VVS-rådgiver hos Spangenberg & Madsen.

Hvem er vi?

Spangenberg & Madsen er en komplet teknologirådgiver indenfor disciplinerne; VVS, Ventilation, Energi & indeklima, El, Brand & Sikring, Bygningsautomation, Elforsyning, Katodisk beskyttelse, Bygherrerådgivning og Bæredygtighed.

Vi sætter fagligheden så højt, at den kan ses på lang afstand. Bag vores fagområder har vi ansat nogle af de 70 dygtigste rådgivere i Danmark, som arbejder på vores kontorer i København, Aarhus og Næstved og på projekter over hele landet, inklusive Grønland.

Vores slogan ’Rådgivning i harmoni’ kan mærkes ved første færd – både når det gælder mødet med vores kunder og når vi arbejder sammen.

Stillingen

Som VVS-ingeniør vil du møde et bredt spektrum af vvs- og ventilationsopgaver og være en del af projekterne fra start til slut.

Du vil sammen med teamet levere alt fra projektering til bygherrerådgivning, udarbejdelse af teknisk dokumentation, opfølgning, tilsyn og driftsoptimering. 

Opgaverne er såvel renovering som nybyggeri inden for industri, lufthavne, kontor- og erhvervsbyggeri samt offentlige byggerier. Din kontaktflade bliver bred, og du vil få et tæt forhold til kolleger på tværs af organisationen, samarbejdspartnere, kunder og leverandører.

Fra din første dag får du tildelt en ’Onkel’ i teamet, som giver dig sparring og ansvar i trygge rammer. Når du er klar, vil du bidrage til projekterne fra start til slut, i samarbejde med kollegaer og kunder. Du vil også bidrage aktivt til den videre faglige udvikling inden for VVS- og ventilationsområdet.

Kom med ombord og …

Bliv en del af et team, hvor faglig sparring og godt humør er dagligdag

Få en udviklingsplan med mulighed for relevant videreuddannelse

Bliv en del af et sundt arbejdsmiljø med fokus på kollegatrivsel og udvikling

Vi er, og vil være en arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor ordentlighed og fællesskab er bærende elementer. Vi er stolte over at have en af landets højeste scorer indenfor medarbejdertilfredshed (seneste Great Place To Work rating var på 96%) og vi arbejder hver dag for at blive endnu bedre.

Dig

Vi søger dig, der kan nikke genkendende til følgende:

Du er uddannet ingeniør inden for Bygningsdesign, Bygningsinstallationer & Energi eller en tilsvarende uddannelse

Du har erfaring med projektering indenfor renovering og nybyggeri

Du har meget gerne rådgivererfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen

Kendskab til Revit/modellering vil være en fordel.

Vigtigst er din tilgang:

Du trives med udfordringer og ansvar, og du har sans for detaljerne. Det er naturligvis vigtigt at vores nye kollega har stor interesse for sit fag.

Din arbejdsstil er struktureret og du tager gerne selvstændige beslutninger, samtidig med, at du er bevidst om, at det er det samlede team, der skaber resultaterne.

Du er god til at indgå i dialog med kunde og samarbejdspartnere, og kan stille de rette spørgsmål og se løsninger på udfordringerne med afsæt i kundens behov. 

Du har gode kommunikationsfærdigheder, både på dansk og engelsk.

Vi tilbyder:

Attraktive ansættelsesvilkår og et spændende og udviklende job hos en af landets bedste arbejdspladser

Løn efter kvalifikationer med pensionsordning og sundhedsforsikring

Fleksibel frokostordning og andre personalegoder såsom firmafester med partner to gange årligt

Vores fælles Kollegaklub tilbyder vinsmagninger, skiture, Firmagokart, DHL Stafet mm.

Interesseret?

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere sammen med os? 

Søg stillingen snarest ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Ørbæk Nielsen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 81228180.